Rødt og grønt kort til køreturen i udlandet

Rødt og grønt kort er to beviser, som er vigtige at have på plads inden ferien starter. Du skal kunne dokumentere, at du kører i din egen bil, og at den er ansvarsforsikret

Rødt kort behøves ikke længere

Hvis din bil er kaskoforsikret, er du automatisk sikret vejhjælp fra SOS International på kør-selv-ferie i udlandet. Derfor behøver du ikke have det røde kort med.
Du kan nøjes med at medbringe Rødt kort appen eller telefonnummeret til SOS (+45 70 10 50 52). Så kan du altid få hurtig hjælp.

Geografisk dækning

Rødt kort gælder i de 28 EU-lande og knap 30 lande uden for EU.

OBS: Forsikringen dækker ikke ved driftstop i det land, hvor køretøjet er indregistreret. Det betyder f.eks., at hvis køretøjet er indregistreret i Danmark, dækker det røde kort ikke inden for Danmarks grænser.

Få hjælp døgnet rundt på udlandsrejsen

Vi samarbejder med SOS International. Det betyder, at du kan få hjælp døgnet rundt – uanset hvor du befinder dig på din rejse. Har du brug for akut assistance på rejsen, skal du ringe direkte til SOS International alarmcentral på tlf. 38 48 92 92. Du kan også springe telefonkøen over og oprette din sag digitalt her, så kontakter vi dig.

Grønt kort

Det grønne kort er bevis for, at din bil er ansvarsforsikret. I langt de fleste europæiske lande vil en gyldig dansk nummerplade være nok. Nummerpladen er i sig selv bevis for, at din bil er ansvarsforsikret. Det gælder ved kørsel i EU, Norge, Island, Schweiz, Andorra, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien.

Albanien, Aserbajdsjan, Israel, Marokko, Moldova, Nordmakedonien, Tunesien, Tyrkiet og UkraineLæs mere

Det grønne kort accepteres ikke i Kosovo. Her kan du købe en ansvarsforsikring ved grænsen, da du ellers kan risikere at blive tilbageholdt i forbindelse med et færdselsuheld. Selvom de følgende lande er med i grønt kort-ordningen, anbefales det stadig at medbringe det grønne kort til Andorra, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Schweiz og Storbritannien.

Fra og med den 1. juni 2023 vil al færdsel mellem EU/EØS samt Rusland og Hviderusland ikke længere være omfattet af grønt kort-ordningen.

Pr. 1. januar 2024 er Iran suspenderet fra grønt kort-ordningen, så det betyder, at du ikke kan bruge det grønne kort fremover i dette land. Hvis du har behov for transport i Iran, skal du købe en grænseforsikring ved indkørsel i landet.

Kontakt vores kundeservice på tlf. 70 70 26 02 for at bestille det grønne kort.

Med Rødt kort-appen på din mobiltelefon er du godt forberedt, hvis uheldet skulle ske i udlandet. Med appen kan du sende din anmeldelse hurtigt og nemt direkte til SOS International’s døgnåbne alarmcentral.

Hent app’en her

Vi sidder klar til at hjælpe og rådgive